Søg
Close this search box.

Det skal du huske når du skal sikre tilgængeligheden

Webtilgængelighed sikrer, at din hjemmeside er brugervenlig for alle. Således opfylder du også lovkrav og optimerer din SEO.

Webtilgængelighed handler om at sikre, at din hjemmeside skal kunne bruges af alle – herunder personer med handicap, ældre, og andre med særlige behov. Hvis du vil sikre, at din hjemmeside er tilgængelig, er her en checkliste med tiltag, som kan hjælpe dig på vej.

Dine overskrifter er velstrukturerede

Brugere af skærmlæsere (typisk synshandicappede) og dem med kognitive handicap.

En velstruktureret overskriftshierarki gør det lettere for skærmlæsere at forstå og navigere på siden. Det giver også alle brugere et overblik over sidens indhold.

Din tekst er læsevenlig

Brugere med kognitive vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, eller lav læsefærdighed.

At sikre en god læsbarhed gennem brug af større skrifttyper, enkle ord og kortfattede sætninger, gavner alle, især dem med indlæringsvanskeligheder eller nedsat læseevne.

Dine links giver mening

Alle brugere, særligt synshandicappede og folk med kognitive vanskeligheder.

Links som “klik her” eller “læs mere” er meningsløse uden kontekst, specielt for skærmlæser-brugere. Det er bedre at bruge beskrivende tekst som “Læs mere om vores produkter”, da det giver alle brugere en klar forståelse af, hvad de kan forvente ved at klikke på linket.

Dine billeder har udfyldte ALT-tekster

Synshandicappede, der bruger skærmlæsere.

ALT-teksten beskriver billederne for brugere, der ikke kan se dem. Det sikrer, at vigtige visuelle oplysninger stadig formidles.

Dine farvekontraster er tydelige

Brugere med nedsat syn, farveblindhed, eller ældre brugere med svækket syn.

Tilstrækkelig farvekontrast mellem tekst og baggrund gør det lettere at læse indholdet, selv for dem med synsvanskeligheder. Der findes værktøjer, som kan hjælpe dig med at teste, om dine kontraster er tilstrækkelige.

Dine videoer har undertekster

Hørehæmmede brugere, samt dem der ser video i støjende eller lydfølsomme omgivelser.

Undertekster gør det muligt for brugere, der ikke kan høre lyden, at forstå indholdet i en video. Dette gavner også folk, der af praktiske årsager foretrækker at læse med fremfor at lytte.

Din hjemmeside kan navigeres uden mus

Brugere med motoriske handicap, der ikke kan bruge en mus.

At sikre, at din hjemmeside kan navigeres ved brug af tastatur alene (f.eks. med Tab-tasten), gør det muligt for personer med motoriske udfordringer at bruge dit site effektivt.

Dine formularer er korrekt label’et

Skærmlæser-brugere og dem med kognitive udfordringer.

Formulardata, som mangler labels eller er dårligt strukturerede, kan gøre det meget svært for brugere med handicap at forstå, hvad de skal indtaste.

Kom i gang med webtilgængelighed

Ved at følge denne checkliste kan du sikre, at din hjemmeside bliver mere tilgængelig og brugervenlig for alle, uanset deres evner. Webtilgængelighed er ikke blot en god praksis – det er en nødvendighed. Ikke alene vil det gavne dine brugere, men det kan også hjælpe dig med at opfylde lovkrav, forbedre din SEO, og skabe en bedre brugeroplevelse generelt.

Når du bestiller en hjemmeside skal du forvente at den er opbygget på en måde, at den er tilgængelig for alle internetbrugere, således at alle kan forstå, navigere i og interagere med din hjemmeside.

Del indlæg