Om d:gain
d:gains drivkraft er at skabe smukke, tilgængelige og funktionelle digitale universer. Vores mission er at fremme og omfavne digitalisering og diversitet.
Hvorfor navnet??
"Gain" er et engelsk ord, der betyder en forøgelse eller forbedring af noget. Gain er det modsatte af "loss" (tab).
Hvorfor farven?
Farven turkis er den internationale farve, der repræsenterer og symboliserer døves kultur.
Hvorfor d:gain?
Deaf gain
Hos os er vi døve. Og vi vender det til en gevinst. Som døv besidder man et unikt perspektiv på verden og en dyb forståelse for visuel kommunikation. Døve er opmærksomme på detaljer, signaler og visuelle elementer. d:gain designer hjemmesider, der er tilgængelige og inkluderende, fordi vi ved som døve, hvor vigtigt det er, at alle føler sig velkomne online.
Digital gain
Hos d:gain er vi passionerede omkring den digitale verden og dens uendelige muligheder – senest AI udviklingen. Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller.
Vi holder os konstant opdateret med de nyeste trends og teknologier, og vi er altid på udkig efter nye måder at forbedre brugeroplevelsen på.
Danish gain
Som danskere med naturlige rødder i Danmarks årelange designtradition skaber d:gain hjemmesider, der taler til et publikum, der går op i hvordan tingene tager sig ud.
Vi er i vores arbejde stærkt inspireret af dansk designs enkelhed, funktionalitet og æstetik. Det afspejler sig i alle vores designs.
Hvem står bag?
Mette Bertelsen
Jeg hedder Mette, og jeg brænder for at skabe smukke og brugervenlige indholdsuniverser. Derudover har jeg et godt netværk af dygtige grafikere, fotografer, video-folk mm. Derfor tillader jeg mig nogen gange at sige “os” i d:gain regi.
Med over 20 års erfaring i WordPress og en solid uddannelsesmæssig baggrund inden for medievidenskab, journalistik og E-business, har jeg en ret anvendelig kombination af kreativitet og teknisk knowhow.
Jeg har arbejdet med WordPress siden 2003 – dengang platformen stadig var i sin spæde start. Jeg kan de fleste tricks i Elementor Pro og kan hermed skabe unikke og responsive designs, der fanger dine besøgendes opmærksomhed.
Jeg tænker strategisk og mener, at god planlægning helt klart er fundamentet for succes. Med god planlægning får du et godt overblik og kan få eksekveret langt hurtigere.
Som IPMA-certificeret projektleder sørger jeg for, at dine digitale projekter forløber gnidningsfrit og lander sikkert i mål til aftalt kvalitet og deadline.
Kontakt mig for en uforpligtende snak om dit projekt.
Jeg leverer også indhold til din hjemmeside. Jeg er uddannet og trænet i kommunikation og journalistik, og således kan jeg præsentere dit budskab troværdigt, tydeligt og effektivt.
Læs mere: MetteBertelsen.dk